Veiledertur- inn i naturen med fine folk

Hvilepause mod toppen

3 dage på tur, 6 unge mennesker hvoraf 2 skulle fungere som vejledere. Vi havde fået den store ære at fungere som vejledere for 4 yngre studerende. Målet med turen havde vi bestemt på forhånd og lød således:

• Orientering: kart og kompass
• Matlaging ute: sjusteinsovn, kokegrop
• Leirliv: oppsett, valg av plass, improvisert leirplass
• Sporløs ferdsel
• Undervisningsopplegg fra B2 (planter og dyr i området)
• Førstehjelp på tur

Vi har valgt at tage ud et par cases fra turen for at fremhæve vigtigheden af vejlederevne og problematikker der kan opstå på en sådan tur.

Første dags ORIENTRING mod første lejr

Vi gik opover og lod eleverne orienterer. Det viste sig dog at det at følge en sti ikke altid er lige let. Først orienterede de forkert og valgte en forkert sti. Senere var der (højst sandsynligt pga. regn og dårligt vejr), småt med initiativ og derfor mange stop hvor vi måtte orienterer på kortet. Denne mindre behagelige, men lærerige oplevelse skete af forskellige årsager:

Eleverne var for uopmærksomme og valte forkert sti.

Eleverne var ikke aktive nok i orienteringen da vi kom udenfor stien.

Der var kun en af eleverne der havde kortet fremme ved orienteringsstoppene.

Grunden til dette var flere:

Stier kan ofte være forvirrende ift. til orientering, da man glemmer at være opmærksom, og orientere på kortet.

For os som vejledere var der flere forbedringspotentialer. 

Vi havde fra starten sagt at det var eleverne der skulle orienterer og at de alle skulle have deres kort fremme. Denne medelelse blev gentaget under turen op, men virkede ikke. Ifølge Priest and Gass' (2005) teori om gruppedynamik og lederskab til udvikling af denne,er det vigtigt at man i den første fase af gruppesammensmeltningen "formning" optræder autokratisk for herved at hjælpe elevernes usikkerhed. 

Vi optrådte i stede mere demokratiske som ledere da vi tænkte at de som friluftslivstudenter ville tage initiativ, så længe vi lagde ansvaret over på deres skuldre. Deres opførsel passede med teorien - de tog nødigt initiativ.

Igennem hele processen frem til første dag skulle vi have været bedre til at sørge for hvad vores forventninger til eleverne var. Vi fik tilbagemelding på at de havde troet at det var en kosetur - altså modsat det at tage initiativ under orientering første dag.

En måde vi kunne have arbejdet endnu mere konkret på var at give orienteringsansvaret til to af gangen, hvor de andre skulle følge med, men det var de to "forreste" der havde ansvaret. Dette giver plads til diskussion mellem disse, sammenhold og tvinger til initiativ. Desuden vil det ikke betyde at man selv skal stille sig frem og tage ansvar, da det bliver givet til en af den autokratiske vejleder.

Kokegrop

Et mere vellykket projekt for gruppedynamikken stod i regi af Idamusen og hendes fantastiske kokegrop, et eventyr uden lige starter her:

Det første man gjør er å grave et hull i bakken, dybden og bredden kommer litt ann på hvor mye og hva du skal ha oppi, men det er viktig å huske at man skal ha plass til steiner på over- og undersidene, samt på toppen. Etter at hullet er gravd, fylte vi bunnden og veggende med flate steiner fær vi fyrte opp et bål oppi der. Dette bålet lot vi brenne godt i noen timer før vi tok ut kubbene og kullet. I mens dete brant hadde vi smørt inn et lammelår med krydder og hvitløk og pakket det inn i aluminiumsfolie. Dette la vi så nedi gropa, dekket til med steiner fær vi la torven på toppen. En tett og varm grop, gjorde at etter ca 2 og en halv time var lammelåret ferdig til servering (Mytting og Bischoff 2008: 97). Ved siden av hadde vi bakte poteter og kutta grænnsaker som var tilbredt på det andre bålet. Et herlig måltid ble det, alle var med og alle ble glade.

Litteraturliste

Gass, M. A. Og Priest, S. (2005). Effective leadership in adventure programming. USA: Human Kinetics

Mytting, I. og Bischoff A. (2008): Friluftsliv. Gyldendal Norsk Forlag, Oslo.